Iris Hæklet Babykyse.
Denne yndige Babykyse er lavet som tilbehør til Iris hæklet baby kjole, og sammen udgør de det mest yndige sæt til en lille baby pige.
Du kan vælge at lave dette sæt i hvidt og bruge det til dåbstøj, eller du kan lave dette bedårende sæt til enhver festlig lejlighed i farver, der passer til alle årets fester.
Denne kyse er super nem og hurtig at hækle, og projektet er velegnet til begyndere.
Du kan finde den GRATIS opskrift nedenfor i størrelse 3-6 måneder. Hvis du vil hækle kysen i andre størrelser, kan du købe en printbar PDF-opskrift i størrelser fra 3-18 måneder lige her: IRIS HÆKLET BABYKYSE
Materialer
Hæklefasthed
- 21 M og 10,5 RK = 10 x 10 cm.
Forkortelser
- MR – Magisk Ring
- OMG – Omgange
- RK – Rækker
- M – Masker
- LM – Luftmasker
- KM – Kædemasker
- FM – Fastmasker
- STGM – Stangmasker
- STGM UDT – Stangmaske Udtagning (Hækl 2 STGM i samme M)
Bemærkninger til Opskriften
- Størrelser: 3-6 mdr. (6-12 mdr.) 12-18 mdr.
- Mål: Hovedomkreds: 42 cm.
- Færdighedsniveau: Nem.
Instruktioner
OMG 1. Start med at lave en MR. LM 2 (LM 2 tæller ikke som en M, dette gælder igennem hele opskriften). STGM 12 i MR. (12 STGM) KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 2. STGM UDT i hver M hele OMG (24 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 3. *STGM UDT i næste M. STGM i næste M*. Gentag fra *-* hele OMG. (36 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 4. *STGM UDT i næste M. STGM i næste 2 M*. Gentag fra *-* hele OMG. (48 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 5. *STGM UDT i næste M. STGM i næste 3 M.* Gentag fra *-* hele OMG. (60 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 6. *STGM UDT i næste M. STGM i næste 4 M* Gentag fra *-* hele OMG. (72 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 7-8. STGM hele OMG. (72 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
Du er nu færdig med de udtagende OMG, og er færdig med baghovedet af din kyse. Du skal nu fortsætte med at arbejde i RK og påbegynde blondemønsteret.
LM 2 tæller nu som en M i resten af opskriften.
RK 9. STGM i 1. M. Spring 3 M over. (*STGM 2. LM 1. STGM 2 i samme M.) Spring 3 M over*. Gentag fra *-* 14 gange, så du har i alt 15 “grupper”. Spring 3 M over. STGM 2 i næste M. De sidste 7 M skal du lade stå ubearbejdede. (64 STGM). LM 2 og vend.
RK 10. STGM i 1. M. (Du skal nu fortsætte med at arbejde dine M ind i LM-hullerne fra den foregående RK). Spring 3 M over. *(STGM 2. LM 1. STGM 2 i samme M). Spring 4 M over*. Gentag fra *-* hele RK (15 grupper). (64 STGM.) LM 2 og vend.
RK 11-15. Gentag RK 10.
Stropper og kant i nakken
LM 43. FM i nr. 2 M fra hæklenålen og de næste 41 LM. Fortsæt med FM i kanten af STGM/blondemønster, samt nakkeudskæringen af din kyse.
Når du kommer til kanten i den anden side af kysen, skal du igen lave 43 LM. FM i nr. 2 M fra hæklenålen og de næste 41 LM. Lav en KM i kanten af Kysen. Luk af og hæft dine ender.
Tillykke med din egen smukke Iris Babykyse.
Ophavsret
Denne hækleopskrift og alle relaterede billeder tilhører Adorecrea.com. Du må ikke ændre, kopiere, sælge eller dele denne opskrift. For yderligere information, se venligst siden BRUGSVILKÅR. Du er velkommen til at fremstille og sælge så mange hæklede baby kyser lavet ud fra denne opskrift, som du vil. Men link gerne til Adorecrea.com, når du deler billeder online af de varer, som du laver ud fra denne opskrift . På forhånd tak! Og rigtig god hæklelyst 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.