Så er sommeren endelig kommet til Danmark. Og det er dermed også blevet tid til at finde solhatten frem.
Derfor har jeg designet denne søde og luftige solhat, som med sin brede skygge, fint kan beskytte et lille hoved, nakke og ansigt imod solens stråler, uden at være for tung eller varm om hovedet.
Denne solhat matcher også Ellen´s babykjole, som jeg designede sidste sommer, og som sidenhen har været et stort hit.
Du kan frit benytte opskriften herunder helt gratis i str. 3-6 måneder. Ønsker du at hækle hatten i andre størrelser, kan du købe opskriften, som printbar PDF-fil med 4 størrelser fra 3 mdr. til 3 år inkluderet: ELLEN´S SOLHAT HÆKLEOPSKRIFT
Materialer
Hæklefasthed
- 14 stangmasker x 6 omgange = 5 x 5 cm.
Forkortelser
- MR – Magisk Ring
- M – Maske
- LM – Luft Maske
- KM – Kædemaske
- FM – Fastmaske
- STGM – Stangmaske
- KR STGM – Krydsstangmaske (Spring 1 M over. STGM i næste M. STGM i M som du sprang over).
Bemærkninger til opskriften
- Størrelser: 3-6 mdr.
- Hovedomkreds: 41 cm.
- Færdighedsniveau: Nem/Middel
Instruktioner
Omg 1. Lav en MR. Lav 2 LM (disse tæller ikke som en M, dette gælder igennem hele opskriften). Lav 12 STGM i MR. (12 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 2. Lav 2 STGM i alle M i OMG (24 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 3. *Lav 2 STGM i første M. STGM i næste M.* Gentag fra *-* hele OMG (36 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 4. *Lav2 STGM i første M. STGM i næste 2 M.* Gentag fra *-* hele OMG (48 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 5. *Lav 2 STGM i første M. STGM i næste 3 M.* Gentag fra *-* hele OMG (60 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 6. *Lav 2 STGM i første M. STGM i næste 4 M.* Gentag fra *-* hele OMG (72 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 7. *Lav 2 STGM i første M. STGM i næste 5 M.* Gentag fra *-* hele OMG (84 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 3 LM.
Omg 8-17. KR STGM i alle M i OMG. (84 KR STGM) Lav en KM i første M af OMG. lav 3 LM.
Du skal nu lave den flæsede skygge på din hat.
Omg 18. Lav 2 STGM i alle M i OMG. (168 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2.
Omg 19. *Lav 2 STGM i første M. STGM i næste M*. Gentag fra *-* hele OMG. (252 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Lav 2 LM.
Omg 20. *Lav 2 STGM i første M. STGM i næste 2 M*. Gentag fra *-* hele OMG. (336 STGM) Lav en KM i første M af OMG. Luk af. Klip dit garn og hæft garn enderne grundigt.
Se også den nemme instruktionsvideo til opskriften herunder.
Ophavsret
Denne hækleopskrift og alle relaterede billeder tilhører Adorecrea.com. Du må ikke ændre, kopiere, sælge eller dele denne opskrift. Du er velkommen til at fremstille og sælge så mange hæklede solhatte lavet ud fra denne opskrift, som du vil. Men link gerne til Adorecrea.com, når du deler billeder online af de varer, som du laver ud fra denne opskrift . På forhånd tak! Og rigtig god hæklelyst
Blogindlægget indeholder affilierede links.