Jeg har været glædet mig meget til at udgive denne opskrift på disse skønne hæklede baby bukser i blød baby merinould. De er bare så lækre, behagelige og super søde. Disse buksers pasform er perfekt til en buttet lille baby. De er rummelige nok til en ble, og har en praktisk elastisk ribkant i linningen. Bukserne er også udstyret med et bindebånd i linningen, så de kan justeres, og tilpasses selv de slanke babyer.
Disse hæklede babybukser er lavet i vidunderligt blød baby merino, som gør dem bløde og behagelige direkte imod følsom babyhud.
Du kan finde den GRATIS opskrift nedenfor i størrelse 0-3 måneder. Hvis du vil lave babybukserne i andre størrelser, kan du købe en printbar PDF-opskrift i størrelse 0-18 måneder lige her: HÆKLEDE BABY BUKSER
Materialer
Hæklefasthed
- 23 Masker og 13 Omgange = 10 x 10 cm (Stangmasker)
Forkortelser
- RK – Rækker
- OMG – Omgange
- LM – Luftmasker
- M – Masker
- KM – Kædemasker
- FM – Fastmasker
- STGM – Stangmasker
- STGM UDT – Stangmaske Udtagning (Hækl 2 STGM i samme M)
- STGM INT – Stangmaske Indtagning (Hækl 2 STGM sammen)
Bemærkninger til Opskriften
- Størrelse: 0-3 mdr.
- Mål: Elastisk linning: 42-52 cm. Talje til skridt: 17 cm. Skridt til ankel: 13,5 cm. Talje til ankel/ Fuld længde: 30,5 cm.
- Færdighedsniveau: Middel
- Forklaring: Bukserne er hæklet i ét stykke fra taljen og ned.
Instruktioner
Elastisk linning i Rib
RK 1. LM 13. FM i nr. 2 M fra hæklenålen og de næste 11 M (12 FM) LM 1 og vend.
RK 2. FM hele RK i bagerste maskeled (Dette gælder alle RK i ribben) (12 FM) LM 1 og vend.
RK 3. FM i næste 6 M. LM 1. Spring 1 M over (Dette vil skabe et lille hul til snoren i taljen) FM i sidste 5 M. (12 M) LM 1 og vend.
RK 4-7. FM hele RK. (12 FM) LM 1 og vend.
RK 8. FM i første 5 M. LM 1. Spring 1 M over. FM i sidste 6 M. (12 M) LM 1 og vend.
RK 9-88. Gentag RK 4-7, herefter RK 3 og herefter RK 8. Således at du har et hul i hver 5. RK. (12 M) LM 1 og vend.
RK 89-90. FM hele RK. (12 FM) LM 1.
KM kanterne af din rib sammen så du danner en ring.
Buksen
Vend den ribbede linning med retsiden udad.
OMG 1. FM ind i kanten af hver række i den ribbede linning. (90 FM) KM i den første M af OMG.
OMG 2. Start denne OMG med en usynlig søm STGM, som vist i instruktionsvideo. (Gør dette hver gang du starter en ny OMG). STGM i næste M. *STGM UDT i næste M. STGM i næste 4 M.* Gentag fra *-* hele OMG. (108 STGM) KM i første M af OMG.
OMG 3-17. STGM hele OMG. (108 STGM) KM i første M af OMG.
Bukseben
OMG 18-29. STGM i næste 50 M. (50 STGM) KM i første M af OMG.
OMG 30. *STGM i første M. STGM INT i næste M. *Gentag fra *-* hele OMG. STGM INT i sidste M. (33 M) KM i første M af OMG.
Ribkant omkring ankel
LM 9 ud fra kanten af buksebenet.
RK 1. FM i nr. 2 M fra hæklenålen og i de næste 7 M (8 FM). Fastgør den første RK af din ribkant til kanten af buksebenet ved at lave en KM i de næste 2 M af buksebenet. Vend dit arbejde.
RK 2. Spring de 2 KM over. FM i Bagerste maskeled de næste 8 M. (Hver række i ribkanten hækles i bagerste maskeled) (8 FM) LM 1 og vend.
RK 3. FM i bagerste maskeled de næste 8 M. (8 FM). Fastgør rækken til dit bukseben ved at lave en KM i de næste 2 M af buksebenet. vend dit arbejde.
RK 4- 33. Gentag RK 2 og 3.
Luk af og efterlad en lang garnende til sammensyning af ribkanten. Sy kanterne af din ribkant sammen, med madrassting. Hæft dit garn grundigt.
Se instruktionsvideo til ribkant her: LÆR AT HÆKL RIBKANTER PÅ HÆKLET TØJ
Det andet Bukseben
Tæl 5 M fra det første bukseben, og fastgør dit garn i skridtet af bukserne, på bagsiden.
OMG 1. STGM i første M. Arbejd nu dine M på forsiden ind i nr. 5 M fra det første ben. STGM i hver M hele OMG. (50 STGM) KM i første M af OMG.
OMG 2-12. STGM hele OMG. (50 STGM) KM i første M af OMG.
OMG 13. *STGM i næste M. STGM INT i næste M. *Gentag fra *-* hele OMG. STGM INT i sidste M. (33 M) KM i første M af OMG.
Lav din ribkant omkring anklen på nøjagtigt samme måde, som du gjorde på det første bukseben.
Bindebånd i taljen
LM 151. KM i nr. 2 M fra hæklenålen og de næste 149 M. (150 KM). Luk af og hæft dine ender.
Put dit bindebånd ind og ud igennem hullerne i linningen. Bind en sløjfe.
Se den nemme instruktionsvideo til denne opskrift herunder.
Ophavsret
Denne hækleopskrift og alle relaterede billeder tilhører Adorecrea.com. Du må ikke ændre, kopiere, sælge denne opskrift som din egen. Du er velkommen til at fremstille og sælge så mange hæklede baby bukser lavet ud fra denne opskrift, som du vil. Men link gerne til Adorecrea.com, når du deler billeder online af de varer, som du laver ud fra denne opskrift . På forhånd tak! Og rigtig god hæklelyst 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.
9 kommentarer
Hejsa. Når du hækler linningen sammen, bruger du så begge masker i den forreste og kun den bagerste maske i den anden. Kan ikke se set på video
Du må gerne ringe til mig på 22244995hvis ikke du forstår hvad jeg mener
Jeg tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål. jeg hækler bare linningen sammen med kædemasker i begge maskeled.
Mvh. Marie
Hej Marie.
Super fine bukser, der dog driller mig lidt!
Jeg kan simpelthen ikke få elastik linningen til at blive 42 cm lang. Nu er jeg endda hoppet op på en pind 3,5. Synes min hækletæthed er MEGET løs, men det lykkes ikke. Har du prøvet at hækle bukserne på en pind 4?
(Mit garn er til 3,0) 🫣
Hej Camilla,
Tak for din kommentar
Det er svært at vide præcist hvad der er gået galt. Linningen skal ikke hækles løst. Den hækles på 3 mm hæklenål. Den udvider sig dog, når du fortsætter med at hækle bukserne.
Hej Marie..
Jeg er HELT vild med din opskrifter og videoer, det hjælper mig rigtig meget, du er super go til at forklare og vise hvad du gør.. 😉
Disse bukser her er jeg i gang med, dog hækler jeg dem i Happy Place Melange, som er en uld/bomuld er spædt på hvordan de bliver.
Bliv endelig ved med dine gode opskrifter og videoer.
Mvh. Anja 🙂
Hej Anja,
Tusind tak for din søde kommentar. Jeg er meget glad for at høre at du har glæde af mine opskrifter. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med dit projekt😊
Mvh. Marie
Hej Marie..
Jeg er HELT vild med din opskrifter og videoer, det hjælper mig rigtig meget, du er super go til at forklare og vise hvad du gør.. 😉
Disse bukser her er jeg i gang med, dog hækler jeg dem i Happy Place Melange, som er en uld/bomuld er spædt på hvordan de bliver.
Bliv endelig ved med dine gode opskrifter og videoer.
Mvh. Anja 🙂
Hej Marie.
Rigtig fin opskrift, som jeg rigtig gerne vil have i andre størrelser også. Jeg har i september købt den, men har desværre ikke modtaget den endnu.
Dbh. Kirsten
Hej Kirsten,
Tusind tak for din kommentar, og dejligt at du kan lide opskriften! Jeg beklager, at du ikke har modtaget den endnu, den er helt sikkert sendt øjeblikkeligt efter gennemført betaling. Hvis du nogensinde oplever problemer med at modtage en opskrift, så send mig endelig en mail, så kan jeg hurtigt få det ordnet for dig.
Jeg arbejder på at få flere størrelser af opskriften, så hold øje med bloggen!
Venlig hilsen,
Marie