7,1K
Lær at Hækle Boble Masker, Trin for Trin. En begyndervenlig video. Med denne nemme og detaljerede instruktionsvideo lærer du nøjagtigt, hvordan du hækler dette smukke mønster. Teknikken giver et smukt tæt og tykt materiale. Det egner sig super godt til hæklede tasker, puder, ipad covers og meget mere. Mønsteret giver et sjovt, nuttet og trendy look. Boble Masker er et mønster der er rimeligt nemt at hækle. Så du kan sagtens være med, selv om du kun er nybegynder. Jeg viser alle arbejdstrin i processen meget langsomt og detaljeret i denne video så alle kan være med. Se med og lad dig inspirere til dit næste kreative projekt 🙂
Jeg har til denne hækleprøve brugt Drops Merino Extra Fine i farven 41 oliven, samt en clover amour hæklenål 5 mm.
Fremgangsmåde
- Lav en løkkemaske og et hvilket som helst lige antal af luftmasker. Til min hækleprøve laver jeg 20 luftmasker.
- Start række 1. ved at springe den første maske fra hæklenålen over, og lav en fastmaske i den anden luftmaske fra nålen. Lav en fastmaske i alle luftmasker i rækken.
- Lav en luftmaske og vend arbejdet for at starte række 2.
- Start række række 2. ved at at lave en boblemaske i den første maske. Boblemasken laves ved at hækle 5 Stangmasker sammen. Dette gøres på følgende måde: Slå om garnet og før nålen ind i masken. Træk en løkke op. Slå om garnet og før igennem 2 løkker. Gentag 4 gange mere til du har 6 løkker på hæklenålen. Slå om garnet igen og før igennem alle 6 løkker.
- Lav herefter en fastmaske i den næste maske. herefter en boblemaske i den næste maske.
- Gentag processen med skriftevis at lave en fastmaske og boblemaske i den næste maske, til du når enden af rækken. Du skal have en boblemaske i den sidste maske i rækken. Lav en luftmaske og vend arbejdet for at starte den næste række.
- I række 3. skal du lave en fastmaske i alle masker i rækken. lav en luftmaske og vend arbejdet for at starte den næste række.
- Række 4. er en gentagelse af række 2. Hvor du skiftevis laver en boblemaske og en fastmaske efter hinanden, hele rækken hen.
- Række 5. er gentagelse af række 3. Hvor du laver en fastmaske i alle masker i rækken.
- Gentag de 2 foregående rækker indtil du er tilfreds med længden på dit arbejde.
Blogindlægget indeholder affilierede links.