Lær at Hækle Dobbelte Stangmasker for Begyndere, trin for trin. I denne video vil jeg vise dig en nem og enkel vejledning til hvordan man hækler Dobbelte Stangmasker. Videoen er tilegnet dig som er helt ny og aldrig har hæklet før. Alle trin bliver vist tydeligt og ekstra langsomt, for at gøre det så nemt for dig som muligt, at lære at hækle. I videoen vil jeg gennemgå alle trin, fra opstart med en løkkemaske. Derefter viser jeg hvordan du laver en kæde af luftmasker, som danner grundlaget for dit arbejde. Derefter viser jeg hvordan du hækler Dobbelte Stangmasker, og til sidst vil jeg vise hvordan du hæfter af. Hvis du har spørgsmål til min video er du altid velkommen til at skrive til mig, så svarer jeg dig hurtigst muligt.
Jeg har til denne hækleprøve brugt Drops Snow i farven 66 Søgrøn, samt en clover amour hæklenål 9 mm.
Fremgangsmåde
- Start med at lave en løkkemaske og et hvilket som helst antal af luftmasker.
- Start første række ved at slå nålen rundt om garnet 2 gange. Spring de første 3 luftmasker over og før hæklenålen ind i den 4. luftmaske.
- Træk en løkke op. Slå om garnet og før igennem 2 løkker.
- Slå om garnet igen og før igennem 2 løkker.
- Slå om garnet en sidste gang og før igennem 2 løkker.
- Du har nu lavet den første dobbelte stangmaske i rækken og kan blot gentage i alle masker i rækken.
- Lav 3 luftmasker for at starte den næste række, og vend arbejdet. Luftmaskerne tæller ikke som en maske.
- Gentag forgående række til du er tilfreds med længden på dit arbejde.
Blogindlægget indeholder affilierede links.