5,K
Lær at hækle V-masker, Trin for Trin. En begyndervenlig video Med denne nemme og detaljerede instruktionsvideo lærer du nøjagtigt, hvordan du hækler dette smukke mønster. Teknikken giver et smukt og blondeagtigt materiale, som egner sig super godt til beklædning, tæpper, sjaler og meget mere. Det har den fordel at det ikke er let og luftigt, og behageligt at have på. Det giver et meget smukt og trendy look. V-masker er et mønster der er super nemt at hækle. Så du kan sagtens være med, selv om du aldrig har hæklet før Jeg viser alle arbejdstrin i processen meget langsomt og detaljeret i denne video så alle kan være med. Se med og lad dig inspirere til dit næste kreative projekt 🙂
Fremgangsmåde
- Lav en løkkemaske samt et antal af luftmasker, der er deleligt med 2. Jeg laver til min hækleprøve i alt 16 luftmasker.
- Start række 1 med at lave en stangmaske i den fjerde luftmaske fra hæklenålen.
- Lav herefter en luftmaske og en stangmaske mere ned i den samme maske, hvor du har den første stangmaske. Du har nu lavet den første V-maske.
- Spring næste maske over og lav igen en V-maske i næste maske. Lav derfor 1 stangmaske, 1 luftmaske og 1 stangmaske mere ned i den samme maske.
- Gentag forrige punkt hele rækken hen indtil du har 2 masker tilbage i rækken.
- Spring den næste maske over og lav en stangmaske i den sidste maske i rækken.
- lav 3 luftmasker og vend arbejdet for at starte række 2. De 3 luftmasker tæller som en stangmaske.
- Du skal fortsat arbejde ned i luftmaskehullerne fra forrige række. Lav derfor en V-maske: 1stangmaske, 1 luftmaske, 1 stangmaske i samme luftmaskehul. Altså i V-masken fra forrige række.
- Gentag forrige punkt hele rækken hen. Ved slutningen af rækken skal du lave en stangmaske i den øverste af de 3 luftmasker, som du spang over ved række 1.
- Lav 3 luftmasker og vend arbejdet for at start række 3.
- Række 3 og alle de følgende rækker, hækles på samme måde som række 2.