Disse nemme hæklede karklude i ribmønster har længe været min favoritopskrift til karklude. De er bare så super praktiske og hurtige at lave, og jeg laver dem tit både til mig selv, men også som en fin lille værtindegave til veninder og familiemedlemmer. Og de er virkelig altid et hit, især i disse tider med fokus på miljøvenlig husholdning.
Mønsteret på kludene er meget enkelt og består af halve stangmasker hæklet i bagerste maskeled. Dette mønster giver en jævn, og ikke hullet tekstur. Det giver også en vis elasticitet og lethed, som gør at den nemt kan vrides og holder sig pæn i formen.
Materialer
- Drops Paris 50 gr.
- Hæklenål 5 mm.
- Saks
- Stoppenål
Hæklefasthed
15 Masker og 9 rækker = 10 x 10 cm.
Forkortelser
- LM – Luftmasker
- M – Masker
- HSTGM – Halve Stangmasker
Bemærkninger til opskriften
- Mål: 25 x 25 cm.
- Færdighedsniveau: Begynder
Instruktioner
LM 39.
Række 1. Lav en HSTGM i den anden LM fra Hæklenålen og de næste 37 LM. (38 HDC) LM 1 og vend.
Række 2-23. Lav en HSTGM i bagerste maskeled, i hver M i hele rækken (38 HDC) LM 1 og vend.
Luk dit garn af og sy garnenderne ind med din stoppenål.