Primrose Hæklet Baby Kyse.
Denne fine og enkle babykyse er lavet som tilbehør til Primrose hæklet babykjole.
Kysen er nem og enkel at hækle i dette smukke og simple mønster, kaldet Primrose Stitch.
Sættet kan bruges sammen eller hver for sig, både til hverdag og fest, eller som dåbskjole og kyse.
Til denne kyse skal du kun bruge et nøgle Drops Safran uanset størrelse.
Opskriften herunder i str. 0-3 måneder kan du benytte helt gratis. Ønsker du at hækle kysen i andre størrelser, kan du købe opskriften, som printbar PDF-fil med alle 4 størrelser fra 0-24 måneder inkluderet: PRIMROSE HÆKLET BABY KYSE 0-24 MDR.
Materialer
Hæklefasthed
- STGM: 19 Masker og 11 rækker = 10 x 10 cm.
- Primrose Mønster: 8 grupper og 12 rækker = 10 x 9 cm.
Forkortelser
- MR – Magisk Ring
- LM – Luftmasker
- M – Masker
- STGM – Stangmasker
- HSTGM – Halve Stangmasker
- FM – Fastmasker
- KM – Kædemasker
- OMG – Omgang
Bemærkninger til opskriften
- Størrelse: 0-3 mdr.
- Mål: Bredde: 14 cm. Højde: 14 cm.
- Færdighedsniveau: Middel
- Forklaring: Denne kyse er hæklet i ét stykke. Hver størrelse gøres større med
et stigende antal OMG med udtagninger, samt et stigende antal af rækker.
Instruktioner som står i parentes hækles i samme maske.
Musetakker i kysens kant hækles til sidst.
Instruktionsvideo:
Lær at Hækle Primrose Stitch: https://adorecrea.com/da/laer-at-haekle-primrose-stitch/
Instruktioner Str. 0-3 mdr.
OMG 1. Lav en MR. LM 2 (Disse tæller ikke som en M, dette gælder igennem hele opskriften). 12 STGM i MR. (12 STGM) KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 2. 2 STGM i hver M hele OMG (24 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 3. *2 STGM i første M. STGM i næste M.* Gentag fra *-* hele OMG (36 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 4. *2 STGM i første M. STGM i næste 2 M.* Gentag fra *-* hele OMG (48 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 5. *2 STGM i første M. STGM i næste 3 M.* Gentag fra *-* hele OMG (60 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 6. *2 STGM i første M. STGM i næste 4 M.* Gentag fra *-* hele OMG (72 STGM). KM i første M af OMG. LM 2.
OMG 7. 1 STGM i alle M i OMG. (72 STGM). Lav en KM i første M af OMG. LM 2.
Arbejdet fortsættes herfra i Primrose Mønsteret, som hækles i rækker.
Række 8. Vend arbejdet, så du hækler på vrangsiden. Lav en HSTGM i første M. Spring en M over. * (Lav en FM, 2 LM og 1 FM i næste M). Spring 2 M over. * Gentag fra *-* hele rækken indtil du har 9 M tilbage. Spring næste M over og lav en HSTGM i næste M. Vend arbejdet.
De 7 M, som er ubearbejdede, skal udgøre nakkeudskæringen i din kyse.
Række 9. Lav 3 LM (Disse tæller som en STGM). Spring næste M over. * Lav 3 STGM næste LM-hul fra forrige række. Spring 2 M over. * Gentag fra *-* hele rækken indtil du har 2 M tilbage. Spring næste M over og lav en STGM i sidste M. LM 1 og vend.
Række 10. Lav en HSTGM i første M. Spring 1 M over. * (Lav en FM, 2 LM, 1 FM I næste M). Spring 2 M over. * Gentag fra *-* hele rækken indtil du har 1 M tilbage. Spring M over og lav en HSTGM i toppen af de 3 LM. Vend arbejdet
Række 11-17. Gentag række 9 – 10.
Stropper og kant i nakken
Du er nu færdig med hoveddelen af din kyse og skal til at hækle stopper og kanter på din kyse. Start med at lave en RK af 43 LM ud fra kanten din sidste RK.
Lav en FM i nr. 2 LM fra hæklenålen og de næste 41 LM. Fortsæt FM ind i kanten af dine rækker, samt nakkeudskæringen af din kyse.
Når du kommer til kanten på den anden side af kysen. Skal du igen lave 43 LM. Lav en FM i nr. 2 M fra hæklenålen og de næste 41 LM. Slut af med en KM i kanten af kysen.
Musetakker
Du skal nu lave musetakker på kysens kant.
* (Lav 1 FM, 2 LM, 1 FM i næste M). Spring 2 M over. * Gentag fra *-* hele rækken indtil du har 1 M tilbage. Lav en KM i den sidste M. Klip dit garn og luk af.
Hæft alle garnender grundigt.
Ophavsret
Denne hækleopskrift og alle relaterede billeder tilhører Adorecrea.com. Du må ikke ændre, kopiere, sælge eller dele denne opskrift. Du er velkommen til at fremstille og sælge så mange hæklede kjoler lavet ud fra denne opskrift, som du vil. Men link gerne til Adorecrea.com, når du deler billeder online af de varer, som du laver ud fra denne opskrift . På forhånd tak! Og rigtig god hæklelyst
Blogindlægget indeholder affilierede links.