Primrose Hæklet Babykjole
Denne søde og enkle babykjole er fin til både hverdag og fest. Skørtet er hæklet i et meget smukke Primrose hæklemønster, som er super enkelt at lave. Det giver et let blondemønster uden alt for store huller, hvilket gør det ideelt til hæklet babytøj.
Kjolen er fin til sommerbrug, men kan bruges året rundt med en langærmet bodystocking indenunder.
Opskriften herunder i str. 3-6 måneder kan du benytte helt gratis. Ønsker du at hækle kjolen i andre størrelser, kan du købe opskriften, som printbar PDF-fil i 5 størrelser op til 3 år: PRIMROSE HÆKLET BABYKJOLE
Materialer
Hæklefasthed
- STGM i bærestykke: 19 Masker og 11 rækker = 10 x 10 cm.
- Primrose mønster: 8 grupper og 14 rækker = 10 x 10 cm.
Forkortelser
- LM – Luftmasker
- M – Masker
- STGM – Stangmasker
- FM – Fastmasker
- KM – Kædemasker
- OMG – Omgang
Bemærkninger til opskriften
- Størrelse: 3-6 mdr.
- Mål: Omkreds: 51 cm. Fuld længde: 36 cm.
- Færdighedsniveau: Middel
- Forklaring: Denne kjole er hæklet i ét stykke fra toppen og ned. Hver størrelse gøres større med et stigende antal rækker med udtagninger i bærestykket, samt et stigende antal af omgange i skørtet. Musetakker hækles på ærmerne til sidst. Instruktioner som står i parentes hækles i samme maske.
Instruktionsvideo
Lær at Hækle Primrose Stitch: https://youtu.be/HVtxa6MYsdU
Instruktioner
LM 60 +1
Række 1. * STGM i de næste 3 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. Du skal have 15 udtagninger i alt. (75 STGM) LM 1 og vend.
Række 2. * STGM i de næste 4 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. (90 STGM) LM 1 og vend.
Række 3. * STGM i de næste 5 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. (105 STGM) LM 1 og vend.
Række 4. * STGM i de næste 6 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. (120 STGM) LM 1 og vend.
Række 5. * STGM i de næste 7 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. (135 STGM) LM 1 og vend.
Række 6. * STGM i de næste 8 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. (150 STGM) LM 1 og vend.
Række 7. * STGM i de næste 9 M. (2 STGM i næste M) * Gentag fra *-*hele rækken. (165 STGM) LM 1 og vend.
Du er nu færdig med at lave alle udtagninger i bærestykket af kjolen. Du skal nu til at forme bærestykket og dele det op ved ærmerne.
Række 8. STGM i de næste 25 M. (Bagstykke). Lav 4 LM. Spring 32 M over. (Ærmegab). STGM i de næste 51 M. (Front). Lav 4 LM. Spring 32 M over. (Ærmegab). STGM i de sidste 25 M. (Bagstykke). LM 1 og vend.
Arbejdet fortsættes herfra i Primrose Mønsteret. Skift til en 3,5 mm hæklenål.
Række 9. FM i første M *Spring 1 M over. (1 FM. 2 LM. 1 FM i næste M.) * Gentag fra *-*hele rækken. Lav en FM i den sidste M. Saml omgangen med en KM i første M, så du fortsat hækler i OMG.
OMG 10. Lav 3 LM (Disse tæller som en STGM). Lav 2 STGM i samme M. * Spring 2 M over. (Lav 3 STGM i næste LM hul fra forrige OMG.) * Gentag fra *-*hele OMG. Spring sidste M over og lav en KM i den øverste af de 3 LM.
OMG 11. * (1 FM. 2 LM. 1 FM i den midterste af de 3 STGM fra forrige OMG). Spring 2 M over *. Gentag fra *-* hele rækken. Lav til slut en KM i det første LM hul i OMG.
OMG 12. Lav 3 LM. 2 STGM i LM-hullet fra forrige OMG. * Spring 2 M over. 3 STGM i næste LM-hul. * Gentag fra *-*hele OMG. Slut af med en KM i den øverste af de 3 LM.
OMG 13-41. Gentag OMG 11 og 12. Den sidste OMG skal være en gentagelse af række 11.
Luk garnet af.
Kanter og Knaphuller
Du skal nu hækle en pæn og nydelig kant i halsudskæringen samt åbningen bagtil. Samtidig skal du lave dine knaphuller.
Fastgør dit garn i bunden af åbningen bagtil. FM 7 ind i kanten af åbningen på venstre side. LM 4. spring næste M over (Dette vil skabe dit første knaphul). FM 6. LM 4 spring næste M over. FM i toppen af halsudskæringen.
KM hele vejen rundt i halsudskæringen. FM i kanten af ryggens åbning på højre side.
Afslut med en KM i den første M af OMG. Luk af og hæft dine ender.
Sy dine knapper i præcist på den modsatte side af dine knaphuller.
Ærmekanter
Du skal nu lave musetakker i kanten af ærmerne i kjolen. Musetakkerne hækles ikke i maskerne under armhulen.
Fastgør garnet til den første STGM i ærmet. Spring 1 M over. *(1 FM. 2 LM. 1 FM i næste M). Spring 1 M over*. Gentag fra *-*indtil du har 2 M tilbage i ærmet. Spring 1 M over. KM i sidste M. Luk af.
Hæft alle garn-ender grundigt.
Ophavsret
Denne hækleopskrift og alle relaterede billeder tilhører Adorecrea.com. Du må ikke ændre, kopiere, sælge eller dele denne opskrift. Du er velkommen til at fremstille og sælge så mange hæklede kjoler lavet ud fra denne opskrift, som du vil. Men link gerne til Adorecrea.com, når du deler billeder online af de varer, som du laver ud fra denne opskrift . På forhånd tak! Og rigtig god hæklelyst
Blogindlægget indeholder affilierede links.
10 kommentarer
Hej, jeg er igang med baby kjole , primrose hvor skal jeg starte i hvilken m og hvor slutter jeg hen vh Susanne 😃
Hej Susanne,
Du starter i anden maske fra hæklenålen og slutter i den sidste luftmnaske.
Mvh. Marie
Hej Marie
Er det rigtigt at man kun skal springe 1 maske over i række 9?
Mvh Annette
Ja det er korrekt 🙂
Jeg er i gang med denne skønne kjole, den skal pynte på min kusines første barn. Men, hvor mange små lm buer har du i rk 11 ?? jeg kan ikke helt gennemskue om jeg får lavet flere eller for lidt. Syntes den ene side bliver skæv,,
Hej Marianne. Dejligt at høre 🙂 Den skal nok blive fin til hende. Det er meget enkelt. Du skal bare lave 1 lm bue i midten af hver gruppe stangmasker fra forrige omgang. Altså i den midterste af de tre stangmasker.
Hej. Jeg vil gerne købe opskriften og hækle den til min niece, men jeg vil lige være sikker på, om der er en størrelse der hedder 12-18 måneder i opskriften? Min niece er nemlig 14 måneder.
Hej Caroline,
Kjolens pasform er rummelig og kan derfor bruges over længere tid. Størrelsen hedder derfor 12-24 måneder. Denne vil passe fint både nu og senere.
Mvh. Marie
Hej
Jeg vil bede om en opskrift til mit 2 årige barnebarn
Kh Liselotte Lundin
Hej Liselotte
Klik blot på linket i teksten, så bliver du ført til opskriften.