Hej, jeg hedder Marie. Velkommen til min blog Adore Crea.
Her kan du finde hækle og strikkeopskrifter til dig selv og dine kære.
Jeg har hæklet, strikket og designet tøj til mig selv og mine børn i mange år, og i løbet af de sidste fem år har jeg været helt forelsket i hækling. Derfor har jeg gjort hækling mit primære fokusområde.
Jeg begyndte at designe mine egne hækle- og strikkeopskrifter i 2018 under det danske brand Luksuskrea. Alle opskriferne var skrevet på dansk, som er mit modersmål. Jeg vil nu stille mine opskrifter til rådighed for et internationalt publikum. Og glæder til at nå ud til mange flere hækle og strikkeentusiaster, rundt omkring i hele verden.
Med denne blog vil jeg gerne dele med dig min begejstring for hækling og strik. Og jeg håber meget, at du vil finde masser af ny inspiration her. Samt at du vil nyde at tilbrige tid på at hækle og strikke sammen med mig.
14 kommentarer
Kære Marie
Tillykke med dit nye brandnavn. Jeg leder efter dine video vejledninger. Er de udgået efter du har skiftet navn.?
Dem du har haft har virkelig gjort at jeg er blevet glad og “bedre” til at hækle. Er lige nu igang med din babysvøb – pyh ha det var svært med takket være din video og mange øvelser har jeg knækket koden.
Har også lavet et hav af dine cardigans og små undertrøjer <3. Nu vil jeg igang med den nye cardigan med flæser. Derfor har jeg kigget efter en intro video – men kan ikke finde den på din nye site.
Har du også skiftet garn-leverandør fra drops til Mayflower?
Tak for dig og med venlig hilsen Marianne
Kære Marianne,
Tak for din søde kommentar. Hvor er det dejligt at høre, at du har haft gavn og glæde af mine instruktionsvideoer. Du kan stadig se alle mine videoer på min youtubekannal via dette link: https://www.youtube.com/channel/UCjkqrOEVTmzIV3u_NrQhzfA
Jeg har endnu ikke lavet en instruktionsvideo til den lille cardigan med flæser, men det kommer snart, ligesom jeg også vil lave instruktionsvideoer til alle mine andre opskrifter.
Jeg har ikke nogen garn-leverandør, men er rigtig glad for både Drops og Mayflower garn, som jeg finder fantastisk godt til prisen 🙂
Held og lykke med din cardigan, jeg håber at den bringer lykke. Skriv endelig hvis du har nogen spørgsmål.
De bedste hilsner Marie
Har du en opskrift på baby bukser, lange?? Jeg kan ikke så godt læse en opskrift, men dine videoer er fantastiske
Hej Benthe,
Tak for din kommentar 🙂
Jeg har denne opskrift på lange hæklede babybukser: https://adorecrea.com/da/haeklede-baby-bukser/
Der kommer snart en instruktionsvideo til denne opskrift også.
Dejligt at høre, at du har glæde af mine videoer 🙂
hej Marie
jeg har skrevet til dig men den er nok gået tabt jeg er ved at hækle til mit 1 kommende oldebarn
du skriver at der er str nr på hæklede baby trøje i garnet baby merino kan jeg købe den opskrift forskellige str på så har jeg valget at hækle som den lille ny bliver nogle md ældre er det ok ☺
vh connie lykke
Hej Connie,
Opskriften kan købes her: https://adorecrea.com/da/product/opskrift-shop/haeklet-baby-cardigan/
Hej Marie.
Jeg er helt vilde med dine videoer. Og den måde du forklare tingene på.. jeg begyndte at hækle slut december 2020 og har haft glæde af dine videoer. – bliv endelig ved 😄
Har et spørgsmål? Har du mulighed for at lave en step by step på et vaffel mønster til grydelapper (evt 8/8 bomuld).
Hej Anja,
Tusind tak for din kommentar.
Det er bare skønt at høre, at du har haft gavn af min videoer. Så er det jo alt arbejdet værd. Jeg kunne godt tænke mig at lave en video med vafflemønster, det må jeg se nærmere på. Det er altid fint med gode forslag 🙂
Vh. Marie
Hejsa Marie
Findes HÆKLET RIB RULLEKRAVE SWEATER i str L/XL?
Den kunne jeg godt tænke mig at hækle, men kan se den kun er i str S/M
Mvh Tina Clausen
Hej Tina, opskriften vil komme i løbet af efteråret. Mvh. Marie
Hej Marie
Jeg har købt flere af dine hækle opskrifter til babyer. Dine opskrifter er helt igennem geniale, da det jeg ikke forstår på skift, kan jeg bedre forstå ved at anvende den tilhørende video. Dit arbejde er årsagen til at jeg har lært at hækle. Jeg er dog meget låst fast, da jeg slet ikke kan finde ud af at læse andre opskifter end dine, kommer der flere opskrifter til babyer i fremtiden? Jeg vil så gerne prøve at hækle nye mønstre. Måske du i fremtiden vil lave en video, hvor man kan lære at læse hækle opskrifter.
Mvh. Amalie
Hej Amalie,
Tusind tak for din søde kommentar. Det gør mig rigtig glad at høre, at du har hat glæde af både mine videoer og hækleopskrifter. Og at de er årsagen til at du er kommet igang med at hækle.
Lige pt. holder jeg en pause fra at udvikle nye opskrifter, men jeg vil ikke udelukke at der udkommer nye opskrifter i fremtiden. En god måde at lære at læse opskrifterne på, er netop ved at bruge videoerne, sammenholdt med den skrevne opskrift. Så vil du lære præcist hvad formuleringerne betyder. Der er er også altid en liste med hvad de forskellige forkortelser betyder i mine opskrifter.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med dine fremtidige projekter.
Mvh. Marie
Hej Marie,
Blot lige en lille hilsen med en stor tak for dine fine “sådan lærer du at hækle ” videoer – de har lært mig at hækle og jeg er nu (på blot et par dage) færdig med min første karklud efter din opskrift. Jeg har længe tænkt at jeg gerne ville lære at hækle og begyndte at google og faldt over din side. Tusinde tak for hjælpen:-)
Mvh Jannie
Jannie,
Tusind tak for den positive feedback på mine hæklevideoer. Og velkommen til hækleverdenen. Hvor er det fedt at du er kommet godt i gang og allerede har lavet dine første karklude.
Og igen tak de pæne ord. Det sætter jeg virkelig pris på.
Kh. Marie