Denne søde og feminine hæklede cardigan, er noget så yndig over en lille kjole på en lun forårsdag. Den har et skønt vintageagtigt udtryk, og passer perfekt til yndige sommerkjoler med mere. Den er hæklet med en 4 mm. hæklenål, og er dejlig let og blød, da den er hæklet i det utroligt lækre garn, Drops cotton merino, som er skønt at have på direkte mod huden selv for sarte småbørn.
Navnet Parisian Cardigan kommer af det smukke strukturmønster, som jeg har anvendt til opskriften, kaldet “Parisian Stitch”.
Denne cardigan er nem og enkel at hækle og du kan sagtens være med selvom du kun er ganske let øvet til hækling.
Du kan finde den gratis opskrift nedenfor i størrelse 3-6 måneder. Hvis du vil lave denne Cardigan i andre størrelser, kan du købe en printbar PDF-opskrift i størrelse 3 -18 måneder. lige her: PARISIAN HÆKLET BABY CARDIGAN
Materialer
Hæklefasthed
- 15 M og 8 RK = 8 x 8 cm. (STGM)
- 20 M og 11 RK = 10 x 10 cm. (Mønster)
Forkortelser
- RK – Række
- M – Masker
- LM – Luftmasker
- KM – Kædemasker
- FM – Fastmasker
- HSTGM – Halve Stangmasker
- STGM – Stangmasker
- STGM UDT – Stangmaske, Udtagning (Hækl 2 STGM i samme M)
Bemærkninger til opskriften
- Størrelse: 3-6 mdr.
- Mål: Omkreds: 48 cm. Fuld længde: 25 cm.
- Færdighedsniveau: Nem
- Forklaring: Denne Cardigan hækles fra oven og ned med et stigende antal af udtagende rækker.
Instruktioner
Lm 53
RK 1. FM i nr. 2. M fra hæklenålen og de næste 51 M (52 FM). LM 2 (Disse tæller ikke som en M, dette gælder igennem hele opskriften.) Vend arbejdet.
RK 2. *STGM de næste 3 M. STGM UDT i næste M.* Gentag fra *-*hele RK. STGM i de sidste 4 M. (64 STGM). LM 2 og vend.
RK 3. *STGM de næste 4 M. STGM UDT i næste M.* Gentag fra *-*hele RK. Lav en ekstra STGM i sidste M. (77 STGM). LM 2 og vend
RK 4. *STGM de næste 5 M. STGM UDT i næste M.* Gentag fra *-*hele RK. Lav en ekstra STGM i sidste M. (90 STGM). LM 2 og vend.
RK 5. *STGM de næste 6 M. STGM UDT i næste M.* Gentag fra *-*hele RK. Lav en ekstra STGM i sidste M. (103 STGM). LM 2 og vend.
RK 6. *STGM de næste 7 M. STGM UDT i næste M.* Gentag fra *-*hele RK. Lav en ekstra STGM i sidste M. (116 STGM). LM 2 og vend.
RK 7. *STGM de næste 8 M. STGM UDT i næste M.* Gentag fra *-*hele RK. . (128 STGM). LM 2 og vend
Du er nu færdig med de udtagende rækker i dit bærestykke, og skal nu forme din cardigan og dele den op ved ærmerne.
RK 8. STGM de første 20 M (Forstykke). LM 3. Spring de næste 24 m over (Ærmegab). STGM de næste 40 M (Bagstykke). Spring de næste 24 m over (Ærmegab). STGM de sidste 20 M (Forstykke). (80 STGM + 6 LM = 86 M.) LM 1 og vend.
Du skal nu fortsætte de øvrige RK af din cardigan med at hækle strukturmønsteret, som beskrives i RK 9. Instruktioner som står i parentes hækles i samme M.
RK 9. HSTGM i første M. Spring 1 M over. *(STGM 2. LM 1. FM 1 i samme M). Spring 3 M over.* Gentag fra *-*hele RK indtil du har 2 M tilbage i RK. Spring 1 M over. HSTGM i sidste M. LM 1 og vend.
RK 10-24. HSTGM i første M. Spring 1 M over. *(STGM 2. LM 1. FM 1 i LM-hullet fra forrige RK). Spring 3 M over.* Gentag fra *-*hele RK indtil du har 2 M tilbage i RK. Spring 1 M over. HSTGM i sidste M. LM 1 og vend.
Hækl en fin kant af FM hele vejen rundt i kanten af åbningen på din cardigan samt halsudskæring. Når du kommer til det sted hvor du gerne vil placere dine knaphuller. Laver du 4 LM og fastgør knaphullet til kanten af åbningen med en FM ned i næste M. Luk af og hæft dine ender grundigt.
Sy dine knapper ind i din cardigan præcist ud fra dine knaphuller på den modsatte side.
Stort tillykke med at færdiggøre din søde Parisian Baby Cardigan 🙂
Blogindlægget indeholder affilierede links.
3 kommentarer
[…] SE OPSKRIFTEN HER: PARISIAN HÆKLET BABY CARDIGAN […]
Hejsa
Super nem opskrift indtil videre, men…. Rk 9 har jeg 3 masker tilbage, ikke 2!! Jeg har talt og trevlet op X mange og kan ikke få det til at passe…… hjælp
Hej Mette,
Jeg kan desværre ikke svare på hvorfor maskeantallet ikke passer. Det beklager jeg. Men du behøver jo ikke at følge opskriften slavisk. Hvis du ikke kan få det til at gå op med 2 masker tilbage, så går det jo nok. Spring istedet 2 masker over og lav en hstgm i den sidste Maske, det gør altså ikke nogen forskel.
Mvh. Marie